kernekraft.dk logokernekraft.dk

Viden om

Indgangen til kaninhullet: energi og kernekraft forklaret enkelt - med podcasts, bøger, organisationer og fakta om de lande, der tredobler kernekraften frem mod 2050.

Start her

FAQ: Korte svar

Vil du hurtigt i gang, får du her korte, saglige svar på de mest stillede spørgsmål om kernekraft og ren omstilling.

Læs ofte stillede spørgsmål

Slå op i dit eget tempo

Ordliste: Begreber forklaret

Vil du helst dykke ned i tingene i dit eget tempo, finder du her begreber og energihistorie forklaret med piktogrammer.

Åbn ordlisten

Begyndelse, vendepunkt, fremtid

Fra ild til kernekraft

Følg energiens historie gennem kul, olie og atomkraft til Danmarks politiske pause i 1985.

Udforsk tidslinjen

Dansk forskningshistorie

Risø: fra indvielse til i dag

Historien fra 1958 til dagens forskning, radioaktivt affald og spørgsmålet om en social kontrakt for ny kerneforskning.

Læs om Risø

Grønland og uran

Grønland: is, uran og selvbestemmelse

Camp Century under isen, Inatsisartuts uranforbud fra 2021, Kvanefjeld/Kuannersuit og OOA - fakta skilt fra påstande, med kilder.

Læs om Grønland

Du vælger selv, hvordan du vil læse videre: Begynd med de korte svar i FAQ-en, eller slå ord og begreber op i ordlisten, når du støder på dem undervejs.

Det første, du skal vide

Elforsyningsloven: Den lange vej til et kort formål

Hvis man skal forstå, hvorfor kernekraft ikke kan indføres i Danmark i dag, skal man ikke læse klimaaftaler eller teknologirapporter. Man skal læse elforsyningsloven. Den er den juridiske grundvold for hele den danske elforsyning, og den bestemmer, hvad der må bygges, hvem der må sælge strøm, og hvad formålet overhovedet er.

Gældende lov: Lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023

Lovens formål står i § 1: at sikre, at elforsyningen tilrettelægges i overensstemmelse med hensyn til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi. Derefter følger 15 kapitler og over 200 paragraffer, der regulerer alt fra elkundernes stilling, elproduktion, netydelsen, systemansvaret, borgerenergifællesskaber, bevillinger, pristilsyn, Forsyningstilsynet, beredskab, sanktioner, Energiklagenævn og overgangsregler.

Det er en lov skabt gennem 30 år af EU-markedsdirektiver, større liberaliseringer, årlige tilretninger og erhvervsmæssige hensyn. Resultatet er et regelværk, der primært regulerer markedet for elektricitet, ikke selve forsyningen. Ingen paragraf siger, at strømmen skal være ren. Ingen paragraf siger, at baseload skal være sikret. Lovens mange ord handler om, hvordan markedet skal organiseres - ikke om, at der altid skal være tilstrækkelig ren strøm til liv og velfærd.

  • Længde og kompleksitet: 15 kapitler, 200+ paragraffer og et helt økosystem af bekendtgørelser ovenpå. Det kræver specialister at forstå, hvad der overhovedet er tilladt.
  • Erhvervmæssige hensyn først: Bevillinger, priser, konkurrence, netejerskab og klageveje fylder langt det meste. Forbrugerbeskyttelse handler om aftalevilkår, ikke om, at afbrydelser ikke må ske.
  • Overimplementering:store dele af loven gennemfører EU's elborsmarked detaljeret og med nationale tilføjelser oveni. Deraf følger, at teknologier med høje anlægsomkostninger og lang levetid som kernekraft slet ikke er tænkt ind i regelværket.
  • Ingen renhedsklausul: Klimahensynet nævnes i formålet, men der findes intet krav om, at den leverede strøm faktisk skal være udledningsfri. Det er politikere og aktører, der løbende må udfylde.

Paraplyorganisationens forslag

Lov om ren elforsyning til liv og velfærd (udkast, kernekraft.dk)

§ 1. Der skal altid være tilstrækkelig ren strøm til liv og velfærd i Danmark.

§ 2. Ren strøm er elektricitet fra udledningsfrie kilder. Elproduktion skal tilrettelægges med rigelig baseload fra rene, stabile kilder, så oppetiden er højest og belastningen af klodens ressourcer og dyreliv mindst.

§ 3. Myndighederne skal så vidt muligt følge bedste internationale standarder for sikkerhed, miljø og leveringssikkerhed.

Tre paragraffer. Samme dækningsgrad, samme retsvirkning: enhver, der læser loven, ved præcis, hvad formålet er, og hvad myndighederne skal sikre. Loven tager afsæt i de samme internationale standarder, som de lande, der allerede bruger kernekraft i stor skala, regulerer efter - og den lægger bevidst vægt på baseload, fordi det er netop den egenskab ved elsytemet, der sikrer højeste oppetid og mindste aftryk på kloden.

Forskellen er ikke, hvad loven dækker. Forskellen er, hvad den prioriterer: Den gældende lov prioriterer markedets regler; paraplyorganisationens forslag prioriterer selve forsyningen. Resten af regelværket - netregler, tilsyn, priser - kan naturligvis administreres i underordnede bekendtgørelser, som det gøres i dag. Men formålet skal stå øverst og være kort nok til, at alle kan huske det.

Kilder

Kernen i energidebatten er et spørgsmål om skala: hvor mange kilowatttimer skal et land med 5,9 millioner mennesker, en hårdfør industri og et vinterklima have, og hvorfra skal de komme? Denne side er indgangen til det svar. Lektionerne forklarer teknologien fra bunden, podcastene og bøgerne tager dig længere ned i kaninhullet, og organisationerne viser, hvordan resten af verden allerede bygger om.

Faktaet er konkret: Over 30 lande har forpligtet sig til at tredoble deres kernekraftkapacitet frem mod 2050, og mere end 60 reaktorer er under opførsel globalt. Vi opdaterer listen løbende, og du kan foreslå nye kilder via feedback-knappen eller på kontakt@kernekraft.dk.

Interaktiv model

Grid Balance: Kan elnettet følge med?

Udforsk hvordan sol, vind, batterier og stabil produktion spiller sammen i et elsystem. Modellen er udviklet af 2measure.dk og indlæses direkte fra deres hjemmeside.

Åbn i nyt vindue

Modellen vises fra 2measure.dk. Hvis den ikke indlæses i din browser, kan du bruge linket ovenfor til at åbne den direkte.

Indlæser...