kernekraft.dk logokernekraft.dk

Historien bag anlægget på Roskilde-egnen

Risø: fra nationalt atomeventyr til levende forskningscampus

Da Risø blev indviet i 1958, var målet at udvikle fredelig atomforskning og sikre energiforsyning. I dag forskes der fortsat på campus, mens spørgsmålet om Danmarks rolle i avanceret kerneforskning stadig er åbent. Her skelner vi mellem fakta, fortolkning og de spørgsmål, der er værd at stille.

Luftfoto af Risø-halvøen med DTU's forskningscampus mellem marker og Roskilde Fjord.
Luftfoto af DTU Risø Campus på Risø-halvøen ved Roskilde Fjord. Foto: DTU.

Tidslinjen

Årstal og begivenheder er stemt af med Dansk Dekommissionerings officielle tidslinje.

  1. 1957

    DR 1 når kritikalitet

    Den første danske forskningsreaktor, DR 1, blev bygget i Risø og opnåede sin første kritikalitet den 15. august 1957 klokken 14:48.

  2. 1958

    Indvielsen

    Forskningscenter Risø blev officielt indviet den 6. juni 1958. Socialdemokraten Viggo Kampmann (S), der senere blev statsminister, var finansminister og talte ved begivenheden sammen med Niels Bohr.

  3. De første 20-25 år

    Reaktorfysik og naturvidenskab

    Forskningsarbejdet omfattede blandt andet reaktorfysik, teknik, fysik, kemi, sundhedsfysik, elektronik og metallurgi. Det var knyttet til overvejelserne om, hvordan atomkraft kunne indgå i Danmarks fremtidige energiforsyning.

  4. 1985

    Folketingets nej

    I 1985 besluttede et flertal i Folketinget, at atomkraft ikke skulle indføres i Danmark. Forskningen ved Risø fortsatte, men tyngdepunktet skiftede fra en kommende dansk reaktorlinje til andre energiformål.

  5. 2000-2001

    Reaktorerne lukkes

    DR 3 blev lukket i 2000 og blev aldrig genstartet. DR 1 blev nedlukket i 2001. Dermed sluttede reaktordriftens æra på Risø.

  6. 2003

    Dansk Dekommissionering etableres

    Dansk Dekommissionering blev etableret i 2003 og fik ansvaret for at nedbryde de tidligere reaktorfaciliteter på Risø.

  7. I dag

    Tre spor på samme campus

    Risø er ikke et museum. DTU forsker fortsat på campus, Hevesy Laboratoriet arbejder med radioisotoper til medicinsk diagnose og behandling, og Dansk Dekommissionering står for den fortsatte nedrivning og modtageanlægget for dansk radioaktivt affald.

Faktatjek: blev der klippet et rødt bånd?

Det er vi sikre på

Risø blev officielt indviet den 6. juni 1958. Den socialdemokratiske finansminister Viggo Kampmann (S), senere statsminister, deltog og talte ved begivenheden sammen med Niels Bohr.

Det kan vi ikke bekræfte

Historien om, at Kampmann klippede et rødt bånd ved indvielsen, dukker op fra tid til anden. Vi har ikke fundet kilder, der kan underbygge den. Så indtil noget tydeligere dukker op, bør du betragte den som en usikker anekdote - ikke en dokumenteret begivenhed. Det er netop den slags detaljer, der let bliver en del af fortællingen, uden at kilderne følger med.

Historisk arkivfoto fra indvielsen af Forskningscenter Risø den 6. juni 1958.
Arkivfoto fra selve indvielsesbegivenheden den 6. juni 1958 (kilde: Dansk Dekommissionering). Billedet dokumenterer indvielsen, men viser ikke noget rødt bånd og beviser derfor ikke bånd-anekdoten.

Risø i dag: tre spor på samme sted

DTU forskning

DTU driver fortsat forskning på Risø Campus inden for energi, materialer og bæredygtige systemer. Campus er et aktivt forskningsmiljø, ikke et museum.

Hevesy Laboratoriet

Hevesy Laboratoriet arbejder med radioisotoper, der bruges til medicinsk diagnose, behandling og forskning - en gammel dansk styrke, der stadig gør nytte for sygehuse og forskere.

Nedrivning og affald

Dansk Dekommissionering står for den fortsatte nedrivning af de tidligere Risø-faciliteter og driver Danmarks modtageanlæg for radioaktivt affald fra hospitaler, laboratorier, undervisning og erhvervsliv.

Sådan håndteres det radioaktive affald

Dansk Dekommissionering modtager affald fra blandt andet hospitaler, laboratorier, undervisning, industri og de tidligere Risø-anlæg. Affaldet sorteres efter aktivitet og type. Fast affald med lav aktivitet kan komprimeres i betonforede tromler; stærkere kilder afskærmes og pakkes i særlige beholdere. Noget flydende affald kan sendes til forbrænding, når radioaktiviteten er faldet tilstrækkeligt, mens koncentreret restprodukt fra destillering af procesvand opbevares.

Der er tale om midlertidig opbevaring, mens en langsigtet løsning fortsat afklares. Folketingets beslutning fra 2018 forlængede den midlertidige opbevaring på Risø med op til 50 år, og Dansk Dekommissionering oplyser, at et nyt, opgraderet lager forventes klar i 2029. Ifølge myndigheden består Danmarks radioaktive affald af lav- og mellemaktivt affald.

På vej: DTU's Nuclear Salt Loop Facility

I DTU's nye køreplan for forskningsinfrastruktur er Nuclear Salt Loop Facility nævnt som et udviklende anlæg til forskning i smeltesalt som reaktorbrændsel og -materiale: kemi, materialer og sikkerhed. Det er vigtigt at være præcis: dette er et forskningsanlæg under udvikling til grundlæggende studier - ikke en kommerciel reaktor og ikke det samme eksperiment som Copenhagen Atomics' BALDER-forsøg i Schweiz.

Risø eller Schweiz? Et ærligt sammenligningsspørgsmål

Copenhagen Atomics, en dansk smeltesalt-virksomhed, samarbejder med Paul Scherrer Institute (PSI) i Schweiz om BALDER, en kritisk forsøgsopstilling med smeltesalt. PSI selv beskriver projektet som havende lav fare, og det schweiziske tilsyn (ENSI) følger projektet.

Her er det vigtigt at holde sig til kilderne: vi har ingen officielle udsagn om, at Copenhagen Atomics afviste Risø, og ingen officielle udtalelser om, hvorfor samarbejdet blev lagt til PSI. Vi skal derfor ikke gætte på virksomhedens valg. Til gengæld kan vi stille et fair spørgsmål: Hvis en dansk virksomhed skal tage til Schweiz for at teste dansk smeltesalt-teknologi i en kritisk opsætning, hvad siger det så om, hvilke muligheder Danmark selv tilbyder? Det er ikke en anklage - det er en invitation til en samtale om, hvad vi gerne vil kunne herhjemme.

Vi kalder den aftale, der skal til, for en "social kontrakt" om kerneforskning: en fælles forståelse mellem befolkning, myndigheder og forskning om, hvad der må ske, hvorfor og under hvilke betingelser. Det er ikke en dokumenteret begrundelse for PSI's placering - det er sidens eget forslag til en samtale om, hvad Danmark burde handle om.

Hvad ville det kræve at vende tilbage?

Risø viser, at Danmark kan noget, som de fleste andre lande ikke kan: at bygge en fuldgyldig kerneforskning op fra bunden. Spørgsmålet er ikke, om vi har evnerne. Spørgsmålet er, om vi vil bruge dem.

Hvis Danmark reelt vil være med i avanceret kerneforskning, kræver det tre ting samtidig: tydelig og ærlig kommunikation fra forskning og myndigheder, troværdigt og uafhængigt sikkerhedstilsyn, og en åben folkelig samtale, hvor bekymringer mødes med fakta - ikke afvist. Det er den "sociale kontrakt", der kan gøre et dansk forskningseventyr muligt igen. Med den kan Risø blive andet end en tidslinje.

Kilder og videre læsning