SF
SF har svaret, at Danmark ikke bør planlægge med atomkraft i energiforsyningen. Partiet støtter forskning i nye teknologier, men vil fortsat prioritere sol og vind.
CARE Danmark: partiernes svar om atomkraftUvennerne
De aktører, der aktivt modarbejder kernekraft og ren omstilling i Danmark - organiseret bag den grønne tro, mens fakta tegner et andet billede.
De kedelige sandheder (kilder: electricitymaps, Our World in Data)
- Verdens forbrug af kul, gas og andre hydrocarber når igen og igen rekordniveauer.
- Tyra2 leverer dobbelt så meget gas som Danmark selv forbruger - og resten sælges med fortjeneste via rør til Tyskland.
- Hundredtusindvis af ton biomasse brændes af i danske kraftvarmeværker, for at danskerne kan holde varmen.
- Danmark importerer energi fra nabolandene - og forbruger ikke relativt store mængder energi og har ingen sværindustri i gigaskala.
- Over 100.000 ansatte holder gang i en kompleks energisektor - i et land med kun 7 mio. indbyggere, svarende til Singapore.
- Nye datacentre opføres kun i Danmark, fordi de får politiske aftaler om opkobling på favorable, mistænkeligt konkurrenceforvridende vilkår.
Partiernes energivalg
Et nej til kernekraft bør også rumme hele regnestykket
SF og Enhedslisten er tydelige modstandere af at planlægge med kernekraft i Danmark. Socialdemokratiet har bevæget sig fra tidligere atomkraftplaner til afvisninger af dansk udbygning, men regeringsgrundlag og senere udmeldinger har også rummet åbninger for at undersøge nye reaktortyper. Radikale Venstre siger nej til kernekraft herhjemme, men anerkender, at den kan have en rolle i lande, der skal væk fra kul. Partiet skal ikke placeres i samme nej-tak-kategori: Det har meldt sig villigt til at ophæve forbuddet, samtidig med at det ønsker en nærmere vurdering af muligheder og risici.
Enhedslisten
Enhedslistens grønne delprogram går ind for en energiforsyning baseret på vedvarende energi og afviser atomkraft som en omvej. Det er et klart politisk valg, som bør måles op mod konsekvenserne for arealer, natur og ressourcer.
Enhedslisten: grønt delprogramSocialdemokratiet (S)
Socialdemokratiet undersøgte atomkraft i 1970’erne, men var splittet og opgav planerne i 1976. I 1985 stemte S for at holde atomkraft ude af dansk energiplanlægning. Senere afvisninger står side om side med et nyere regeringsgrundlags åbning for at undersøge små modulære reaktorer, uden at beslutte byggeri. Som regeringsbærende parti skylder S befolkningen rene linjer: klare beslutninger frem for hensigter, løse idéer eller syltekrukker.
Radikale Venstre
Radikale Venstre er imod atomkraft i Danmark og fremhæver sol og vind som danske styrkepositioner. Partiets energiordfører har dog også peget på, at atomkraft kan være relevant i lande, der omstiller sig fra kul.
TV 2: Radikale Venstre er imod atomkraft i DanmarkModeraterne
Partiet har sagt, at det er villigt til at ophæve forbuddet mod atomkraft. Derfor beskriver vi partiet som et vigtigt sammenligningspunkt, ikke som en dokumenteret modstander.
TV 2: Moderaterne vil også fjerne forbuddetNatur, råstoffer og stabile job hører med
UNECEs livscyklusvurdering viser, at terrænbaseret solcellekraft i de undersøgte scenarier beslaglægger væsentligt mere areal end kernekraft. Mindre arealforbrug pr. produceret strøm kan mindske presset på grønne områder og levesteder, men ingen teknologi er naturneutral, og den konkrete placering betyder noget. Materialer bør også sammenlignes gennem hele forsyningskæden, ikke kun ved selve anlægget.
Arbejdspladserne er forskellige: solenergi skaber mange job i produktion, byggeri og installation, mens et kernekraftværk kræver drift og vedligehold gennem hele sin levetid. Det er ikke et simpelt enten-eller: både de stabile, langsigtede driftsjob og det samlede natur- og materialeforbrug bør med i sammenligningen.
På listen finder vi desuden:
Indlæser...
Kom tilbage til nutiden
Vejen tilbage som ven
Vejen tilbage er åben for alle - både organisationer og enkeltpersoner. Som enkeltperson kan du melde dig ind i paraplyorganisationen via medlemsindmelding og dermed selv vende tilbage som ven - og eventuelt lade dig nominere til Kernefolkene. For organisationer kræver det, at mindst én navngiven C-level- eller presseansvarlig person melder sig på Kernefolkene. Så længe det ikke er sket, forbliver organisationen på listen.