Spørgsmål og svar
Korte, saglige svar på det, folk oftest spørger om kernekraft og ren omstilling. Finder du ikke svaret, så skriv til ceo@kernekraft.dk.
Hvad er kernekraft?
Kernekraft er varme fra spaltning af atomkerner, typisk uran. Varmen driver dampturbiner, der producerer elektricitet. Moderne reaktorer producerer energi i gigaskala med næsten ingen CO2-udledning og kan forsyne byer og industri døgnet rundt i 60-80 år.
Er kernekraft sikkert?
Statistisk er kernekraft blandt de sikreste energikilder, vi har. Målinger fra WHO og andre anerkendte institutioner placerer kernekraft på niveau med vind og sol, når man tæller dødsfald pr. produceret kilowattime - langt under kul, gas og biomasse. Moderne reaktorer er designet så de standser af sig selv ved fejl.
Hvad gør vi med atomaffaldet?
Atomaffald fra civil kernekraft er det eneste affald, der håndteres fuldt indfanget og finansieret. Den mængde, al verdens reaktorer har produceret i 70 år, kan rummes på et område på størrelse med en fodboldbane. Finland har allerede bygget en endelig losning 430 meter nede i bjerggrunden. Genanvendelse og nye reaktortyper kan ydermere forkorte affaldets levetid betydeligt.
Koster kernekraft ikke for meget?
Prisen pr. bygget anlæg er høj, men elektricitet fra kernekraft er billig i drift, og anlæggene leverer energi i 60-80 år. Når systemet skal levere strøm hele døgnet hele året, er kernekraft ifølge IEA og OECD-NEA ofte billigere end et system baseret på kun vind, sol og lagring. Danmark hører i dag til i toppen af Europa med nogle af de højeste strømpriser.
Hvad er SMR?
SMR står for Small Modular Reactor: små reaktorer bygget på fabrik og transporteret til stedet, typisk 50-300 MW. De er billigere at finansiere, kan serieproduceres og kan levere både varme og elektricitet til industri og fjernvarme. Flere lande har allerede godkendt eller bygger de første SMR-anlæg.
Hvad med thorium?
Thorium er et alternativt brændstof, der er rigere forekommende end uran, og som kan designes til at producere mindre langlevet affald. Kina bygger for tiden verdens første thorium-reaktor i stor skala. Teknologien er lovende men endnu ikke kommercielt moden - vi følger udviklingen faktabaseret.
Hvorfor kernekraft i Danmark, når vi har vind og sol?
Vind og sol er vejrafhængige og kan ikke alene levere den energi, Danmark har brug for hele døgnet hele året. Kernekraft leverer stabil, ren energi, der komplementerer vind og sol. Lande som Sverige og Frankrig har haft både kernekraft og vind i årtier. Over 30 lande har nu forpligtet sig til at tredoble kernekraften frem mod 2050 - Danmark er en af de få, der står udenfor.
Hvad koster det at blive medlem af foreningen?
Medlemskab er gratis indtil videre. En eventuel kontingent kan først indføres, hvis generalforsamlingen beslutter det. Du opretter dig via din e-mail, vælger dine interesser og bestemmer selv, om du vil nomineres til den offentlige Kernefolkene-liste. Du kan forlade foreningen igen med det samme via selvbetjeningen.
Hvad er jeres holdning til vind og sol?
Vind og sol er gode og nødvendige dele af energimixet. Vi er teknologineutrale: målet er ren energi i gigaskala, ikke en bestemt teknologi. En ren omstilling kræver alle udledningsfri kilder, inklusive kernekraft.
Hvordan kan jeg kontakte jer?
Skriv til ceo@kernekraft.dk eller ring til 75617160. Du kan også indsende feedback direkte på siderne, nominere kilder eller søge om at blive en del af Kernefolkene.