Svar fra DN Ikast-Brande: Kernekraft er en blindgyde
2021
Til: Danmarks Naturfredningsforening (DN Ikast-Brande)
I oktober 2021 udviklede en henvendelse til DN Ikast-Brande om solceller sig til en debat om kernekraft. Lokalforeningens formand, Jens Schiersing Thomsen (dengang ansat i SiemensGamesa med vind/brint), svarede, at kernekraft er en blindgyde, og at kun sol og vind kan løse klimakrisen. Da henvenderen pegede på, at påstanden om kernekraft ikke har faktuel opbakning, og bad om vurdering af en pro-kernekraft-kilde, gentog formanden afvisningen og henviste til egne slides. Korrespondancen gengives anonymiseret; henvenderens identitet og kontaktoplysninger fremgår ikke. De vedhæftede slides er ikke offentliggjort.
[Uddrag af svar fra DN Ikast-Brande:]
... et sted. Der er derudover en kæmpe risiko for reaktorulykker, som i værste tilfælde kan forurene store områder, gøre dem ubeboelige og slå folk ihjel med strålesyge.
[Svar fra henvenderen:]
Det med gult markerede er der ingen faktuel opbakning til - hvorfor der også er flere og flere som anerkender, at vi ikke kan løse klimakrisen uden kernekraft.
Jeg synes, f.eks. denne kilde ser troværdig ud; hvad synes du? https://environmentalprogress.org/the-complete-case-for-nuclear
[Svar fra DN Ikast-Brande, formand Jens Schiersing Thomsen:]
Hej [navn]
Jeg kommer desværre til at skuffe dig. Kernekraft, som vi kender den for nuværende, vil desværre ikke kunne løse klimakrisen. Og jeg tvivler på at Seaborg vil kunne nå at fremstille en løsning der vil kunne bidrage i stor nok skala.
Jeg vedhæfter nogle slides som giver baggrunden for at det bliver sol og vind (nok primært sol) der kommer til at producerer den grønne energi der skal løse energi- og klimakrisen (jeg arbejder i SiemensGamesa med vind/brint).
Se på slide 2 - den giver en fin forklaring på hvorfor kernekraft er en blindgyde. Og den giver også baggrunden for hvorfor Naturfredningsforeningen skriver som de gør.
Kernekraft kan desværre ikke klare klimakrisen - der er alt for kort tid til rådighed. Og vi gavner kun den fossile industri ved at genoplive diskussionen omkring kernekraft. Dette ved at flytte fokus fra det vigtige - få erstattet den fossil energi med grøn og vedvarende energi.
Løsningerne er beskrevet i de slides jeg har vedhæftet. Se prisreduktionerne i sol og vind - og de fortsætter nedad.
Du kan høre mere på vores næste møde i DN Ikast-Brande d. 18/11 - 19:00 i Harrild Hedes Naturcenter. Her vil jeg give en status på hvor langt vi er nået i den grønne omstilling.
Med venlig hilsen Jens Schiersing Thomsen, Formand
