Grønland: Camp Century, uranforbuddet og kilden til debatten

Grønland er en selvstyrende del af Kongeriget Danmark med eget parlament, Inatsisartut, og egen regering, Naalakkersuisut. Råstofområdet hører i vid udstrækning under grønlandske myndigheder, mens udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål behandles inden for rigsfællesskabet. Derfor er det vigtigt at skelne mellem Grønlands beslutningskompetence over mineraler og de fælles rammer for udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Ifølge Reuters rapporterede avisen den 19. september 2026, at USA, Danmark og Grønland havde indgået en aftale, der muliggør en udvidet amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland. Avisen oplyste samtidig, at de vigtigste detaljer i aftalen på det tidspunkt ikke var offentlige. Danske og grønlandske ledere understregede ifølge samme rapportering, at suverænitet og grønlandsk selvbestemmelse ikke var afgivet. Vi refererer her kun til den rapportering, der forelå på den dato, og ikke til senere detaljer, som vi ikke kan verificere.

Camp Century blev bygget omkring 1959-60 inde i den grønlandske iskappe. Det omfattende tunnelanlæg rummede blandt andet beboelsesrum og laboratorier. Den transportable PM-2A-reaktor leverede strøm og varme fra 1960 til 1963 og gjorde det muligt at smelte is til lejrens vandforsyning. Reaktoren blev taget ud af drift og fjernet, før basen blev forladt i 1967; den ligger altså ikke tilbage under isen.

Men lejren havde en anden side. Camp Century var også et forsøgssted for det klassificerede Project Iceworm - et foreslået system af tunneler under isen med mobilt affyrede mellemtrækkemissiler. Iceworm blev aldrig realiseret, og Camp Century var altså ikke en operativ missilebase, men en del af planlægningen af et.

Da anlægget blev forladt, blev store mængder bygningsdele, kemikalier, brændstof og andet affald tilbage i isen. Hvis iskappen smelter hurtigere end ventet, kan materialet en dag nå op til overfladen igen - og det er en langsigtet klimarelateret bekymring, som forskere har rejst. Ingen kan i dag sige præcis, hvornår og hvordan det vil ske.

I 1974 stiftedes Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA), en dansk græsrodsbevægelse, der populariserede sloganet "Atomkraft? Nej Tak" og kom til at præge den danske energidebat i mange årtier. Sloganet blev et af verdens mest kendte protestsymboler, og OOA's oplysningsarbejde var med til at skabe den folkelige modstand, der i 1985 mundede ud i Folketingets nej til atomkraft i Danmark.

Det er fristende at fortælle historien, så OOA "fik forbuddet indført" i Grønland. Det holder ikke. Grønlands uranforbud fra 2021 kom gennem grønlandsk politisk beslutningstagning og en lokal debat om mineraler, miljø, levemuligheder og selvbestemmelse. At skrive grønlandske aktører ud af historien, for at den skal passe ind i en dansk atomkraft-fortælling, er både unøjagtigt og uheldigt. Grønland er ikke et appendiks til dansk politik - det er en selvbestemmende del af rigsfællesskab med sit eget parlament, regering og offentlige debat.