Vintersæsonens første dunkelflaute sender elpriserne i vejret i Danmark

Når vinterhalvåret sætter ind over Nordeuropa, opstår der jævnligt en meteorologisk situation, som i energisektoren kaldes for dunkelflaute – eller mørk vindstille. Et stabilt højtryk lægger sig over regionen og medfører lav vindhastighed samt et tykt skydække. Det får produktionen fra både vindmøller og solceller til at falde til et minimum.

Vejrfænomenet illustrerer sårbarheden i et elsystem, der i høj grad støtter sig til vejrafhængige energikilder. Når hverken sol eller vind leverer den nødvendige kapacitet, må energisystemet genoprette balancen ved hjælp af regulerbare energikilder. I det nuværende europæiske elmarked betyder det ofte en øget anvendelse af fossile brændsler som naturgas og kul for at dække efterspørgslen.

Den begrænsede produktion af grøn strøm smitter direkte af på elpriserne. I perioder med dunkelflaute oplever forbrugerne markante prisstigninger, hvor kilowatt-timen kan nå op på det mangedobbelte af det normale niveau. Dette sker især i de timer på døgnet, hvor forbruget topper i husholdninger og erhvervsliv.

Danmarks tætte integration med nabolandenes elnet – i særskilt grad det tyske marked – spiller ligeledes en central rolle. Når vejrfænomenet dækker store dele af Kontinentaleuropa samtidig, rammes Tyskland af den samme mangel på vedvarende energi. Det fjerner muligheden for at importere billig overskudsstrøm fra nabolandet, da Tyskland selv tvinges til at opstarte mere bekostelige konventionelle kraftværker.

Udfordringen med mørke og vindstille perioder understreger behovet for en stabil og forudsigelig grundbelastning i elnettet. I modsætning til sommerhalvåret, hvor solenergi i Sydeuropa ofte kan bidrage til at dække det samlede europæiske behov, har vinterhalvåret færre soltimer. Det øger presset på forsyningssikkerheden og fremhæver diskussionen om, hvordan et fremtidigt energisystem bedst sikres mod svingninger i vejret.