Klimaminister advarer: Dødt ved i skoven er ingen nem klimaløsning

Debatten om bioenergi og skovenes rolle i klimaregnskabet rejses ofte i dansk energipolitik. I et nyt folketingssvar maner klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa til forsigtighed over for ideen om at lade alt energitræ ligge til naturlig nedbrydning i de danske skove.

Anledningen var et spørgsmål fra Enhedslisten om konsekvenserne af at lade tyndingstræ og hugstrester ligge i skoven. Ministeriets beregninger viser, at et sådant tiltag isoleret set kunne øge kulstoflageret i skovbunden med op mod 31 millioner ton CO₂ frem mod 2045. Men ministeriet understreger samtidig, at det isolerede regneeksempel giver et misvisende billede af den samlede klimapåvirkning.

Når dødt træ efterlades i skoven, er kulstofbindingen kun midlertidig. Efterhånden som træet nedbrydes, frigives CO₂ gradvist tilbage til atmosfæren. Den årlige klimaeffekt falder derfor markant over årtierne fra omkring tre millioner ton i 2027 til cirka én million ton i 2045. For at opnå en permanent effekt kræves det, at biomassen efterlades over meget lang tid.

Dertil kommer væsentlige sideeffekter for energiforsyningen og skovøkonomien. Hvis træet ikke udnyttes til energi, skal energiforsyningen dækkes af andre kilder. Samtidig mister skovejere den indtægt, som normalt opnås ved salg af udtyndingstræ. Det kan forringe incitamentet til at rejse ny skov og dermed modarbejde det nationale mål om 250.000 hektar ny skov frem mod 2045.

Hos Dansk Skovforening hilses ministerens udmeldinger velkommen. Foreningen fremhæver, at danske skove har haft netto-tilvækst siden 1990. Når skoven samlet set vokser, sker der ingen tidsmæssig forskydning mellem CO₂-optag og udledning. Foreningen peger på, at Biogent kulstof er kulstof, der indgår i levende eller nyligt levende biomasse. Foreningen peger på, at det i dag gør størst gavn ved at substituere fossile brændsler i energisektoren eller indgå i langvarige træprodukter frem for at rådne i skoven.

Sagen understreger kompleksiteten i den grønne omstilling. Afhængigheden af biomasse til opvarmning og elproduktion har længe været omdiskuteret, og en udfasning af biomasse kræver en realistisk plan for, hvordan stabil og fossilfri energi kan leveres af andre teknologier.