Dunkelflaute rammer Europa: Mørke og vindstille sender elpriserne i vejret

Europæerne oplever med jævne mellemrum det tyske begreb "Dunkelflaute" – en periode om vinteren, hvor det er mørkt og vindstille på samme tid i store dele af kontinentet. Når solceller og vindmøller producerer minimalt med strøm over flere dage eller uger, udløser det markante prisstigninger på elmarkedet, da energisystemet må trække på andre kilder for at dække forbruget.

Når den vejrbaserede strømproduktion svigter, falder ansvaret for forsyningssikkerheden tilbage på konventionelle kraftværker. Det er primært gaskraftværker, der trækkes på i det europæiske elsystem. Da naturgas i øjeblikket er præget af høje priser, resulterer denne omstilling i en kraftig stigning i elprisen for både virksomheder og husholdninger.

Et konkret eksempel kunne ses i slutningen af efteråret, hvor elprisen i Danmark steg med omkring 60 procent fra den ene uge til den næste, i takt med at vinden lagde sig. Under normale omstændigheder sætter gaskraftværker den danske elpris i cirka 30 procent af tiden. Under en Dunkelflaute stiger denne andel til over 50 procent. Det bringer midlertidigt danske elpriser tæt på niveauerne i Sydeuropa, hvor fossil naturgas oftere fastsætter markedsprisen.

Selvom den massive udbygning af sol og vind i Europa siden 2020 har fordoblet den vedvarende elproduktion og reduceret forbruget af kul og gas i gennemsnitstimerne, fjerner udbygningen ikke det grundlæggende problem med vejrafhængighed. Når det hverken blæser eller skinner, hjælper en høj installeret kapacitet kun begrænset, da udnyttelsesgraden for alle anlæg falder samtidigt i det berørte geografiske område.

For at dæmpe konsekvenserne af de mørke og vindstille perioder peges der ofte på en række løsningsmodeller. Blandt disse er en større geografisk spredning af vindmøller til Østersøen og Nordskandinavien, udbygning af elforbindelser på tværs af landegrænser samt investeringer i batterilagring, fleksibelt elforbrug og regelbar kraftværkskapacitet. Spørgsmålet om, hvordan elnettet sikres stabil og prisvenlig baseline-energi i vindstille perioder, forbliver en af de mest centrale udfordringer i den grønne omstilling.