Copenhagen Atomics sigter mod markant billigere strøm med thoriumreaktorer
Danske Copenhagen Atomics har et mål om en samlet elpris på 30–40 dollars pr. MWh ved hjælp af serieproducerede thorium-reaktorer.

Kilde: copenhagenatomics.com (åbner i ny fane)
Den danske atomkraftvirksomhed Copenhagen Atomics har præsenteret sin strategi for at levere ren og stabil baseload-energi til en samlet pris på blot 30–40 dollars pr. megawatt-time (MWh). Til sammenligning koster nyere konventionelle atomkraftprojekter i USA mellem 150 og 255 dollars pr. MWh, mens naturgas typisk ligger i intervallet 51–129 dollars pr. MWh.
Virksomhedens økonomiske model opdeler elprisen i to klare elementer. Copenhagen Atomics vil levere og eje selve reaktoren samt brændslet til en fast prisaftale på 10 dollars pr. MWh. De resterende 20–30 dollars pr. MWh dækker anlægsejerens lokale omkostninger, herunder grundstykke, turbiner, infrastruktur, nettilslutning og den løbende drift.
Målet om den lave elpris hviler på fire centrale søjler. For det første udnyttes thorium som brændstof, et grundstof der findes i rigelige mængder som et biprodukt fra sjældne jordarter og ikke kræver dyr berigelse på forhånd. For det andet benyttes et flydende reaktordesign med en thoriumkappe, hvor thorium under driften omdannes til spaltbart brændstof. Dette sikrer høj brændselsudnyttelse og beskytter anlægsejeren mod udsving i brændsels- og berigelsespriser.
For det tredje satser Copenhagen Atomics på fabriksfremstillede reaktorer frem for langvarige byggeprojekter på selve opstillingsstedet. Hver 100 MWt-reaktor er designet til at passe i en standard 40-fods shippingcontainer, hvilket gør transport og installation enkel. For det fjerde sikrer serieproduktion af identiske moduler stordriftsfordele, hvor et stort kraftværk på 1 GWe kan opbygges af 31 standardiserede enheder.
Selvom elprisen på 30–40 dollars pr. MWh udgør et fremtidigt mål, har selskabet opnået væsentlige tekniske resultater. Copenhagen Atomics har pr. august 2026 akkumuleret over 440 års samlet komponentdrift i testsløjfer og opført flere ikke-fissions-prototyper. De kommende milepæle omfatter BALDER-kritikalitetseksperimentet i Schweiz i 2028 samt arbejdet mod typegodkendelser, der skal gøre det muligt at certificere reaktorerne direkte på fabrikken.
Kommentarer
Indlæser kommentarer...
Skriv en kommentar
