39 lande vil tredoble kernekraften - Danmark står udenfor

Mens stadig flere af verdens største økonomier satser på kernekraft, står Danmark uden for den internationale erklæring om at tredoble verdens kernekraftkapacitet frem mod 2050. Blandt de 39 lande er vores nordiske naboer Sverige og Finland samt stormagter som USA og Kina.

Da erklæringen blev lanceret under klimatopmødet COP28 i 2023, havde 22 lande tilsluttet sig. I 2026 er antallet vokset til 39. Landene repræsenterer tilsammen omkring to tredjedele af verdens økonomi og energiforbrug.

Udviklingen afspejler en voksende international interesse for kernekraft som en del af løsningen på klimaforandringer, energisikkerhed og fremtidens stigende behov for stabil elektricitet.

Ifølge World Nuclear Association er omkring 88 GW ny kernekraftkapacitet under opførelse globalt. Organisationens seneste scenarie viser, at kapaciteten kan nå 1.467 GW i 2050, hvis landenes udbygningsambitioner bliver realiseret. Det kræver dog betydelige investeringer og mange nye projekter.

Danmark vælger en anden vej

Sverige, Finland og Polen arbejder med kernekraft som en del af deres fremtidige energiforsyning. Danmark har derimod endnu ikke tilsluttet sig den internationale erklæring og baserer fortsat sin energipolitik på en anden tilgang.

Det rejser et oplagt spørgsmål til danske beslutningstagere:

Hvorfor står Danmark udenfor, når 39 lande - herunder flere af vores nærmeste naboer - vil gøre kernekraft til en langt større del af fremtidens energiforsyning?

Kilder: World Nuclear Association, COP31 og World Nuclear Outlook Report 2026.