Studie: Atomkraft i skibsfarten kræver prisfald og CO₂-regulering

Skibsfarten står over for en omfattende omstilling mod nulemission, og i den forbindelse undersøges reaktorteknologi i stigende grad som en mulig langsigget løsning. En ny analyse fra Energy Institute ved University College London (UCL) kaster lys over de økonomiske forudsætninger for at indføre atomkraft på de globale handelsruter.

Analysen sammenligner de samlede levetidsomkostninger for forskellige typer af containerskibe. Hvor et traditionelt, konventionelt containerskib vurderes at koste omkring 119,6 millioner dollar, og et ammoniakdrevet dual-fuel-skib ligger på 148,5 millioner dollar, er anlægs- og driftsomkostningerne for atomdrevne skibe i dag markant højere.

For en førstegangsinstallation af maritim reaktorteknologi estimerer UCL-forskerne prisen til hele 582 millioner dollar. Selv under meget optimistiske antagelser forventes et atomdrevet skib at koste 228 millioner dollar. For at teknologien skal opnå kommerciel gennemslagskraft i skibsfarten, vurderer rapporten, at fremstillingsprisen for reaktorer skal falde med helt op til 80 procent.

Modelberegningerne viser dog også et potentiale på længere sigt. Atomkraft kan vise sig at blive den mest omkostningseffektive løsning fra år 2040 under særlige betingelser. Det forudsætter dog ikke kun lavere produktionspriser, men også at Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) gennemfører sit foreslåede Net-Zero Framework, hvor rederier kan generere indtægter ved at sælge overskydende CO₂-kreditter. Uden et sådant klimamæssigt reguleringssystem vil atomdrevne skibe have svært ved at konkurrere med fossile brændstoffer på rene markedsvilkår.

Udviklingen af små modulære reaktorer (SMR) til maritimt brug følges tæt af både forskere og erhvervsliv, da reaktorerne tilbyder uafbrudt sejlads i årtier uden behov for genopfyldning af brændstof. Rapporten fra UCL understreger, at stordriftsfordele og standardiseret serieproduktion af reaktorer bliver afgørende parametre, hvis atomkraft skal gå fra at være en teoretisk mulighed til en reel hjørnesten i fremtidens grønne søfart.